Dualistsik kraftværk

Det dualistiske kraftværk som kan varriere input og output

Det dualitsike samspil mellem VE-produktion, kraftværker og lagerteknologier

Den absolut simpleste dualistiske proces som virkelig skaber værdi af VE sammen med elektrolyse, er biomassekraftværket som virker sammen med en procesindustri. F.eks. sammen med  et mejeri eller industrier kød og benmel eller kartoffelmel eller tilsvarende. Varierende produktion fra VE og forbrug se figur,  VE produktionen varierer meget, og ofte er der overskud af VE, og i andre situationer er der underskud.  

Biomassekraftværket som virker ved en industri i en dualistisk opsætning vedtil det og en industri se figur.   

Industrien kan veksle mellem af aftage damp fra en eldreven dampgenerator eller spilddamp fra kraftværket. Samspillet med den varierende produktion sammen med det varierende forbrug er unik. Når VE leverer mere end forbruget kan aftage, aftager  de eldrevne dampgeneratorer det overskud som forekommer, og forsyner industren, og smart grid systemet kan meget nøje styre forbrug af VE strømmen. 

I måske 60 % af produktionstiden kan industriproduktionen aftage VE strøm, og netop når der ikke er VE strøm starter kraftværket og leverer strøm til el-nettet,  og spilddamp til industrien som nu ikke har behov for VE strøm. Set i relation til el-forsyningen, så skal kraftværket nu kun tilføre ekstra brændsler som el-andelen aftager, da dampen til industriproduktionen jo under alle omstændigheder skulle leveres ved at brænde brændsler.   

Det termiske batteri 

Det termiske batteri har været i brug i mere end 40 år ved verdens større solkraftværker. Her verdens største solkraftværk med det termiske batteri Ouarzazate Solar Power Station i Morocco Link

Batteriet med tanke til flydende væske ved et anlæg i Arizona USA se 

Fra Future Energy’s  oplæg til Holstebro kommune fra 2020 vedr. et anlæg foreslået til  Måbjergværket.  

20 tanke på hver 50.000 M3 til flydende salt. Den samlede lagerkapacitet for hele batteriet var 100.000 MWh som tillod projektets kraftværk at yde maksimal effekt med 500 MW i 3,5 dag ved fuld batteri med en temperatur på 570 °C.. 

Den samlede konfiguration med kedel og varmebatteri til et 150 MW kraftværk se 

Kedlen varmer batterierne middel  til 400 – 470 °C. Når en tank er fuld af energi og al væsken er varm skiftes der over til en ny ‘kold’ beholder. Når der så forekommer overskudstrøm, så kobles ventiler sådan, at den nu varme væske fra elvarmeren varmer tankene til den maksimale temperatur 570 °C..   Som vist på figuren, så yder halmkedlen 50 MW. Hvis kedlen  har virket i 3 dage, så er der gemt 3600 Mwh varme i batteriet. Den middelvarme energi fra halm eller affald ved måske 460 °C , den energi vil maksimal kunne omsættes til 30 % el. Dette betyder at turbinen på 150 MW skal løbende forsynes med 500 MW fra batteriet. Og 3600 MWh energi i batteriet kan yde de 150 MW i 7 timer. 

 Hvis affald f.eks. som det sker i dag på Måbjergværket hvor det brændes løbende til en elproduktion på maksimal 15 MW som i lange perioder er ubrugelig i konflikt med sol og vind, så er det langt mere brugbart med 150 MW i få timer hvor der er støtte chance for at der er brug for strømmen.   

Når kraftværket ligger stille ,når VE leverer forsyning til el-nettet, lader kedlen  batterierne med varme ved op til 470 °C. Når der så forekommer overskudstrøm, så varmer strømmen lagret fra de 470 °C til 570 °C og nu stiger elvirkningen på den gemte energi fra 30 til 45 %. Og set i den sammenhæng at affaldets energi under alle omstændigheder kun ville yde 30 % så vil den gemte meget varme energi fra overskudsstrømmen genvindes 100 % når dampanlægget på kraftværket omsætter den varme energi til strøm.   

Elektrolyse sammen med kraftværket med det termiske batteri: 

Kraftværk med batteriydelse sammen med elektrolyse og oxyfuel combustion se

 

Nu opstilles et mindre elektrolyseanlæg ved kraftværket og her 30 MW sammen med kraftværket på 150 MW. Elektrolysen kører overvejende med strøm fra el-nettet. Ilten fra elektrolyseprocessen sendes ind i kedlen og forbrændingen sker uden luftens kvælstof (Oxyfuel combustion) som bevirker at der afsættes koncentreret Co2 fra forbrændingen, som umiddelbart kan bruges til metanol- eller metanproduktionen.   

 Det forhold at kedlen opererer hele tiden og der derfor altid er Co2 til metanolproduktionen, og herunder at elektrolyse og metanolprocessen kan virke hele tiden enten ved strøm fra VE eller strøm fra kraftværket, gør produktionen effektiv, rationel og billig. 

 I situationer hvor der er mangel på strøm i el-nettet eller de termiske batterier er ved at løbe tomme lukkes elektrolyseprocessen ned og CO2’en afsættes til omgivelserne. 

Nhsolution februar 2026